Opstart af næste rådgiveruddannelse – September 2026
Den næste rådgiveruddannelse forventes at starte i september 2026. Første modul, SSA, afholdes i København fra den XX-XX september 2026
Vær opmærksom på, at de øvrige moduler afholdes på Fyn, nærmere bestemt Dalum Højskole i Odense.
Uddannelsen foregår primært på dansk og kræver fysisk fremmøde. I tilfælde af restriktioner fra myndighederne, der forhindrer dette, kan DACS være nødsaget til at omlægge dele af undervisningen til online formater eller justere undervisningsplanen.
Formål:
Counsellor-uddannelsen er en overbygning på basisuddannelsen og har til formål at uddanne den studerende til selvstændigt at udføre sexologisk rådgivning på et professionelt, fagligt og etisk grundlag. Gennem uddannelsen opnår den studerende en dybere forståelse for teorien fra basisuddannelsen og lærer at omsætte teori til praksis.
Målet er, at den studerende bliver i stand til at levere rådgivning, der svarer til PLISSIT-modellens tredje niveau.
Adgangskrav:
Uddannelsen er målrettet sundhedsprofessionelle med en relevant klinisk baggrund. For at blive optaget kræves minimum en bachelorgrad inden for medicin, psykologi eller en
professionsbachelor som fx sygeplejerske, jordemoder, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut eller pædagog.
Derudover kræves mindst seks måneders relevant klinisk erfaring samt bestået uddannelse i basal sexologi (eller tilsvarende). Det forudsættes, at den studerende arbejder klinisk under uddannelsen. Optagelse kræver desuden medlemskab af DACS (Dansk Forening for Klinisk Sexologi).
Varighed og opbygning:
Uddannelsen er et deltidsstudie med en samlet varighed på 840 timer, svarende til 30 ECTS-point. Timerne fordeles på lektioner med undervisere, gruppearbejde, selvstudie og eksamensopgave. Derudover omfatter uddannelsen 75 lektioner til gruppesupervision og 40 lektioner til SSA (Sexual Self Acknowledgement), som handler om bevidsthed om egen seksualitet og grænser for at kunne rådgive professionelt. Den studerende skal have gennemført mindst 100 klienttimer under uddannelsen.
Moduloversigt for 2026-2028:
Modul 1: SSA – Refleksioner over egen seksuelle baggrund og opvækst
Dato: XX-XX. september 2024, København
XX supervisioner mellem modul 1 og 2.
Modul 2: Den sexologiske samtale – faglighed og etik
Dato: x-x. november 2026, Odense
XX supervisioner mellem modul 2 og 3.
Modul 3: Kronisk og alvorlig sygdom (somatisk og psykisk) og behandlingsmetoder
Dato: x-x. marts 2027, Odense
XX supervisioner mellem modul 3 og 4.
Modul 4: Parforhold – dynamikker, konflikter og ressourcer
Dato: XX-XX. september 2027, Odense
XX supervisioner mellem modul 4 og 5.
Modul 5: Sexologi i praksis – forskellige aspekter af sexologien
Dato: X-X januar 2028, Odense
To supervisioner mellem modul 5 og 6.
Modul 6: Eksamen og afslutning
Dato: XX-XX. juni 2028, Odense
I 76 lektioner i gruppesupervision. Herudover 300 lektioner planlagt af kursisterne til studiegrupper.
Undervisningstider for modulerne:
Dag 1: kl. 10.00 – 21.00
Dag 2: kl. 9.00 – 20.00
Dag 3: kl. 9.00 – 16.00
Samlet antal undervisningstimer pr. modul: 23 lektioner.
Pris:
Uddannelsen koster 89.000 kr. Der kræves minimum 15 deltagere for at gennemføre holdet, dog maksimalt 24 deltagere.
Litteratur:
Uddannelsen omfatter 2000 sider litteratur, primært fagbøger og videnskabelige artikler.
Eksamen:
For at kunne gå til eksamen skal du have været til stede i mindst 80 % af undervisningen.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig afhandling samt mundtlig eksamination. Efter bestået eksamen modtager du et eksamensbevis. Eksamen foregår som undervisning for hele holdet.
Tilmelding her: Tilmelding og ansøgningsfrist